Kort svar: Samtalenarcissisme er »fodring«: at stjæle opmærksomhed ved at gøre en andens øjeblik til dit eget. Sociologen Charles Derber navngav »skifteresponsen«: den anden nævner en dårlig nat, du nævner din, forklædt som »jeg ved, hvordan du har det«. Indefra føles det som generøs deling, og derfor bliver det aldrig sat navn på. Kuren er at lade andre beholde ordet.
En kvinde sidder på en bænk uden for bygningen, hvor hun arbejder, og stirrer på et punkt i luften, hvor der ikke er noget. Hendes far døde i morges. En kollega finder hende der og sætter sig, og inden for et minut taler kollegaen om sin egen far, død i en ubåd, da hun var baby. Hun mener det som trøst. Hun vil have, at den sørgende kvinde skal vide, at hun ikke er alene. Den sørgende kvinde vender sig og siger til hende, i realiteten: tillykke, du vinder, du havde aldrig en far, og jeg havde min i tredive år, så jeg har vel mistet retten til at græde.